Min bog er blevet anmeldt!

Grevinde Alexandra og Ghita Nørby præsenterede min bog, da den blev lanceret. Og talen, som Alexandra holdt var skrevet af... MOI!
“Et godt og grundigt gennemarbejdet materiale. “
- Sådan skriver Heidi Friborg Christophersen i Fagbladet Folkeskolen om MIN bog. Jubii!
Bogen skrev jeg sidste år for Dyrefondet. Det er en lærebog om dyrevelværd for 1. klasser, og den uddeles gratis i alle landets 1. klasser (Slå lige den i målgruppe-penetration!!).
Og så er det min første bog og min store stolthed.
Læs min første anmeldelse af min første bog her:
Emil besøger Julie og dyrevennerne
Materialetype: Bog
Dyrefondet
Anmeldt af: Heidi Friborg Christophersen
Landets 1.-klasser har fået dette undervisningsmaterialet gratis af Dyrefondet, der arbejder for dyrs velfærd, og som har prominente protektorer som Grevinde Alexandra og skuespiller Ghita Nørby.
Det er fondets anden undervisningsbog, og min egen datter på ti år synes, at bogen er rigtig interessant og spændende, men også lidt barnlig. Så jeg tror, materialet rammer målgruppen meget præcist. De har alderen til at interessere sig for dyr af alle slags, både familiedyr, naturens dyr og bondegårdsdyr.
Det er meget vigtigt, at vi lærer vore børn, at man skal være god mod dyrene. Det er vigtigt, at de ved, hvordan man passer dem. Materialet lærer børnene at se på hundes kropssprog, at de dyr, vi spiser, er dyr med følelser, og at der er forskel på økologiske æg, buræg og skrabeæg. På den måde lærer de at være kritiske forbrugere, når de er med i supermarkederne, og familien skal købe ind. Det er et etisk dilemma, vi alle står i hver eneste dag.
Computeren har været flittigt brugt, efter at vi fandt ud af, at der på www.dyrefondet.dk er gratis spil og film, som mange indskolingsbørn vil være meget begejstrede for. Desuden finder jeg materialet meget velegnet til både tosprogsundervisningen og specialklasseundervisningen, således at målgruppen med pædagogisk bearbejdning kan udvides betragteligt.
Der er rigeligt at tage sig til for både dansklæreren og natur/teknik-læreren, og der gives gode forslag til ekskursioner. Et godt og grundigt gennemarbejdet materiale.
Bragt i: Fagbladet Folkeskolen 24 / 2009
Læs mere om bogen på Dyrefondet.dk




Gratulerer, Rikke!!! Bra jobba
Godt at du allerede er en etablert forfatter når vi skal i gang med vårt felles bokprosjekt, så blir prosessen litt enklere…
Klem H
Rikke, min ven, hvor er det flot! Og FEDT at der bliver sat ordentligt pris på dit gode arbejde. Hvordan fandt du dog frem til anmeldelsen – jeg mener, hvor ofte er det ellers lige at du læser den slags fagblade?
Knæk champagnen op i weekenden og fejr det behørigt … og held og lykke med næste bogprojekt! Stort kram H
Tillykke min søde ven. Se, du er ret sej
Takker for de søde ord
@Heriette – I know!! Håber du sætter pris på at kende sådan en stor og anerkendt forfatter! Vi må snart igang med næste fase af vores bog-projekt – altså den fase, hvor vi går i gang…
@Helene – Du vidste nok ikke at jeg er skabslæser af Fagbladet Folkeskolen??? Nej okay, måske ikke… Jeg brugte det der Google, du ved.
@ Cille – DU er sej!